”Rejsebøger” er et fortløbende projekt der indeholder dagbogsnotater, skitser og indsamlinger fra rejser.

En form for dagbøger.

Nogle af bøgerne er planlagte på forhånd og forberedt inden afrejsen. Andre er lavet af det materiale der er fundet og indsamlet på midlertidige ophold. 

Når vi rejser, gør vi undervejs ophold på rastepladser, på togstationer og i lufthavne. Det er steder som alle bærer præg af at være ”ingen steder”; hvor vi kun opholder os i kort tid, og som vi derudover ikke har nogen tilknytning til.

Det er steder der med sin egen æstetik er karakteristisk for rejsens miljø. En lille del af den mængde engangsmateriale der findes her, materiale der signalerer midlertidighed og forbrug, er brugt som baggrund for ideer og tanker.

Nogle af bøgerne er lavet undervejs, andre er færdiggjort på et senere tidspunkt.

Rejsebøgerne har fulgt en del af mine udstillinger og har været udstillet på Artists´ Books udstillinger, bl.a. Book Arts Festival, Doverodde i Thy, Sheffield International Artists Book Exhibition, England og AFifth International Artist´Book Exhibition, Szekesfervar, Ungarn.